Kathmandu

Mount Everest & 3 Bjergpas -  Kathmandu

Trekking tur til Mount Everest Base Camp i Himalaya & 3 spekutalære bjergpas i Nepal med Topas rejser.



Dag 21-23 Tilbage til Kathmandu og fridage.



Der var tidlig check-in i Luklas kaotiske lufthavn. Vi sagde farvel – og måske på gensyn – til Himalayas bjerge. Vi kunne igen nyde det flotte panorama af Himalayabjergkæden fra den lille propelflyver. Denne gang kiggede vi på bjergene med et anderledes blik. Det var nemlig blandt disse bjerge – verdens højeste – at vi har vandret op og ned, tilbagelagt adskillige kilometer, mærket den tynde luft, forceret flotte pas og bevæget os i et af verdens smukkeste naturområder. En halv time efter at hjulene har sluppet startbanen i Lukla landede vi i kontrastfyldte Kathmandu. Vi blev hentet i bus og kørte til det velkendte hotel vi overnattede i da vi ankom til Kathmandu, hvor et tiltrængt bad ventede os efter 20 dage uden bad og babering.


De sidste 2 dage var til egen disposition. I Kathmandu er templer ikke bare seværdigheder, men en aktiv del af hverdagen, hvor man ofte bliver vidne til en religiøs ceremoni. Derfor valgte nogle af os at leje en bus med en lokal guide der kunne fortælle os om serværdighederne.

Andre af deltagerne valgte på egen hånd at se se byen m.m. Vi kørte først til begravelsespladsen Pashupatinath som er et Hinduistisk tempel og begravelsesplads ved Bagmati-floden. Hvor vi så en Hinduistisk begravelse og afbrændning. Efter følgende to vi Boudhanath templet et Buduistisk tempel og det største Stupa i Nepal. Afsluttende kørte vi op på et bjerg midt i byen hvor Swayambhunath templet " abernes tempel hvor vi kunne nyde udsigten over Kathmandu. Om tog aftenen tog vi samlet ind for at spise en afskedsmiddag sammen på en af de mange hyggelige restauranter i Thamel, samtidigt tog vi afsked med Mette vores utrolig dygtige danske guide. Idet hun næste dag skulle rejse videre til nye eventyrer i Nepal.


Den sidste dag brugte vi på egen hånd rundt i byen, som vi brugte til købe ind og bruge de sidste Nepalenske penge. Nogle købte uld, skind, håndlavet brevpapir, kunstfærdige, håndmalede billedtæpper, tibetanske bedemøller og alt inden for ”nye” og gamle antikviteter.

Dagen var til egen disposition.





















Dag 24. Vi forlader Nepal og flyver mod Danmark


Vi flyver fra Kathmandu og ankommer til Danmark, hvor vi noget vedmodigt og med tårer i øjnene skulle tage afsked med vores rejser deltagere som vi havde levet og rejst sammen med i 24 dager, nye venskaber blev der til. Jeg indrømmer jeg blev overrasket over hvor godt vildt fremmede mennesker kan komme hinanden så nær i naturen, når sammenholdt og overlevelse præsses til det yderste.