ChoLaPass

Trekking tur til Mount Everest Base Camp i Himalaya & 3 spekutalære bjergpas i Nepal med Topas rejser.


Dag 14. Turens andet pas: Cho La (5.370 m)



Vi startede tidligt fra Dzongla, det var en kølig morgen så vi var pakket godt ind i tøj, solen var først på vej op over bjergtopperne. Vi skal i dag forcere Turens andet pas på turen: Cho La. Det er et smukt pas, og vi skulle på frontsiden af passet hen over en ikke så teknisk svær gletsjer. Vi kom for alvor op i det højalpine Himalaya, og vi flugte efterhånden højdemæssigt med flere af de mange alpintoppe, der omgivede os. Turen over passet tager 8-9 timer afhængigt af vejrforhold og gruppens generelle form og helbred. Stigningen startede blødt fra morgenstunden, og vi havde tid og overskud til at nyde landskabet inden terrænet blev lidt mere udfordrende. Vi skulle passere en lidt stejl klippevæg, hvor der faldt isklumper ned fra bjergsiden. Så vi måtte være lidt påpasseligt med opstigningen, nogle steder fik vi hjælp af vores Nepaliske team som gad en hånd hvor der var stejlest. Det allersidste stykke op mod selve passet foregik på gletsjer, det var en fantastisk følelse at have sne under støvlerne. Det begyndte at smage lidt af højalpin trekking. Udsigten fra passet er storslåede, vi kunnenu se ned mod Gokyodalen, som vi skulle bevæge os op i den næstkommende dag. Vi var fremme i den lille by Thagnak sidst på eftermiddagen efter en begivenhedsrig dag i det højalpine.


Jeg må indrømme det var mit livs smukkeste bjergpas, man glemte lidt de hårde strabasser der var at komme op til toppen, udsigten og selve opstigningen til passet vil jeg nok have i mine erindringer lang tid fremover.